Bjarne Riis har en klar filosofi. Kun ved hjælp af perfekt samarbejde - også blandt nogle af verdens bedste cykelryttere - bliver Team Saxo Bank verdens bedste cykelhold. En af de årligt tilbagevendende måder til at nå det mål, er teambuilding-turen, som Bjarne Riis og den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen planlægger.
TV 2|Sporten havde kameraet tændt, da Team Saxo Bank tilbage i november sidste år prøvede kræfter med ganske uvante situationer på brand- og redningscenteret i Esbjerg, da de tilbragte en dag på en nedlagt kaserne på Langeland, og da de skulle sejle i gamle træskibe fra Langeland til Middelfart. Kom med Team Saxo Bank på teambuilding-tur.
Programmet sendes på TV2 mandag kl. 22.55.