Træningslejren 2009

09.12.2009
I larmen fra rotorbladenes kraftige rotation og med susende adrenalin pumpende gennem årerne glemmer jeg et splitsekund de på forhånd givne og simple instrukser på vej ud af helikopteren. I samme øjeblik Nicki Sørensens råb svagt trænger igennem støjen på min vej bag om maskinen med hovedet bøjet kiggende mod jorden, bliver jeg klar over, at den tætte barbering mødet med helikopterbagstellets rotorblade ville afstedkomme kun ville være produktiv med henblik på blodrøde overskrifter på forsiden af samtlige aviser i Danmark. Jeg lader skægget stå og finder den korrekte udvej ved at løbe hen foran helikopteren med Michael Mørkøv og Nicki Sørensen, inden den atter letter for at hente resten af Team Saxo Banks mandskab på toppen af et ukendt bjerg på øen, Fuerteventura ud for Afrikas nordvestkyst.

Træningslejren er for samtlige ansatte på teamet. Mekanikere, soigneurs, ryttere, administration, sportsdirektørere. Lejren tjener som en fælles referenceramme for de ansatte, som skal arbejde tæt sammen i hverdagen:

”Det vigtigste på turen er ikke at vinde de enkelte konkurrencer. Det essentielle består i at få set hinanden i øjnene og lære hinanden at kende, og havde de øvrige ansatte ikke været med på turen, ville vi kunne mangle samarbejdsmomenterne, hvor stabens og rytternes kompetencer og styrker skal forenes for at nå de endelige mål og finde løsningerne på de forskellige prøvelser. Både styrker og svagheder bliver eksponeret, og hver af os tvinges til at tage masken af. Selv en verdensklasserytter bliver jo pludselig menneskelig, når han tøver og piver lidt over at skulle begive sig ud i det kolde vand”, fortæller Michael Mørkøv, som lige er ankommet med en frisk sejr i bagagen fra seksdagesløbet i Gent.

Udtalelsen bakkes op af Tour de France-etapevinder Nicki Sørensen: ”Jeg er glad for, at alle ansatte på teamet deltager. På den måde kommer teambuildingen til at handle om teambuilding og samarbejde med mennesker med andre kompetencer end os ryttere”.

Helikopterturen er sidste event på en tre dage lang og oplevelsesrig føljeton af forskelligartede kompetencekrævende aktiviteter, som tager sin egentlige begyndelse på resortet, Playitas, hvor vi er alle indlogeret i forbindelse med afholdelse af Team Saxo Banks årlige træningslejr og teambuilding. Playitas er en oase i den fattige flora på Fuerteventura, der karakteriseres af et goldt, men på samme tid dragende månelandskab med stærkt forvitret og eroderet klippemateriale.

Aktivitetsdagen begynder på stranden, hvor fem elleve-mands grupper står med hver sin tomands-kajak, der skal sejles omkring en boje et par hundrede meter ude i havet. Alle i gruppen skal igennem turen to gange, før stafetten er ovre, og vinderen af de elleve sandwich findes. Nummer to i konkurrencen må nøjes med et mindre antal, nummer tre endnu færre og så fremdeles. Teamwork belønnes.

”Målet med træningslejren er, at alle ansatte lærer hinanden at kende og opnår at sætte et ansigt på hinanden ved tæt samarbejde.. Når man har været igennem strabadser som på denne lejr, lærer man, hvordan teamwork fungerer i praksis, og at det betaler sig at bruge hinandens forskellige kompetencer. Ydermere er det essentielt, at rytterne bliver bevidste om de øvrige ansattes værdi og indflydelse på resultaterne”, fortæller holdejer Bjarne Riis, som selv følger sine ansatte tæt under hele turen.



På samme måde uddeles fødevarer til deltagerne i orienteringsløbet, golfkonkurrencen, dykkerkonkurrencen og den absolut hårdeste konkurrence, hvor hvert hold sejles 1,5 kilometer ud på havet, hvor de efterlades med to surfbræt, som de skal svømme ind til kysten. De knapt så vandstærke deltagere placeres naturligvis på brættet, mens resten af gruppen skubber dem ind til land. Begreberne motivation, tillid og teamwork gennemsyrer alle øvelserne.


I bussen på vej til startstedet for overlevelsesdelen af turen den følgende dag er stemningen mere forventningsfuld end spændt, og den fattige fauna giver Gustav Larsson anledning til på mest underholdende vis at fortælle jagtanakdoter fra de mørke, svenske skove, hvor jægeren er blevet den jagede og elge og vildsvin blevet jægere samt historier fra sydasien, hvor dræbende tusindben hærger og gør livet farligt for intetanende turister. Ironisk retfærdighed i yderste potens.

Således ankommet bliver vi visiteret af aktivitetslederne. Ingen chokolade, colaer, mobiltelefoner eller andre livliner må medbringes udover den sparsomme mængde fødevarer, der blev vundet på gårsdagens aktivitetsdag.
Nu venter en 16 kilometer lang vandretur igennem det øde, tørre og golde ørkenlandskab og strandsand med fuld oppakning. Turen går blandt andet forbi en mindre fæstning, der efter sigende blev brugt som sidste stop af nazisterne lige efter anden verdenskrig på deres flugt til sydamerika.

Resten af dagen går med at finde poster med vand, brænde og tæpper via kort, mountainbikes og firhjulede motorcykler i det barske terræn. Samarbejde og synlig ledelse belønnes med de basale elementer for overlevelse.

Efter en kølig overnatning i det fri venter aktiviteter på jetski, hvor turen med Frank Høj beviser, at rytteren ikke udelukkende har mod på fart med en cykel under sig. Et ti kilometer hæsblæsende ridt henover bølgerne med udsigt til flyvefisk tager sin ende ved en motorbåd, hvor hele gruppen føres ombord og transporteres et stykke langs kysten. Her leder endnu en svømmetur fra båden til kysten os til cyklerne, som skal transportere os til toppen af bjerget, hvor gruppen afventer resten af mandskabets ankomst.
Da alle er nået op, klatrer vi alle i en nærmest symbolsk handling op til bjergets absolutte top, hvor vi samler sten og klipper og med disse danner bogstaverne: TEAM SAXO BANK på jorden.
Få sekunder efter anes helikopterens proppel. Helikopteren som skal bringe os alle sikkert til bunden af dalen, hvorfra vi cyklede op ad bjerget. Og her sluttes ringen. En afslutning som kunne have fået en blodig afslutning, hvis ikke det var for, nuvel nok, akkurat rettidig omhu samt anråbet fra Nicki Sørensen.

Livet ligger i vores egne hænder, men uden samarbejde, socialt sampil og evnen til at se andre menneskers kompetencer slipper det essentielle og de store resultater gennem fingrene på os.
Klogere på mig selv og på mine kolleger vender jeg hjem til kontoret i Danmark. Træningslejren var en succes.