FCM’s U17-hold vinder stor international ungdomsturnering i Frankrig foran bl.a. Lille, Olympique Marseille, Valencia og Bayern München.
Mandag d. 24. maj 2010 er en dag, unge Mads Pedersen sent glemmer. U17-anføreren, der har sin daglige gang på FCMs Fodboldakdemi, kunne nemlig hæve pokalen og modtage holdkammeraternes hyldest som beviset på FCMs sejr i Tournoi International U17 Les Chapeaux.
Og selv om turneringsnavnet måske ikke klinger velkendt hos alle fodboldinteresserede danskere, så er der tale om en pragtpræstation af de unge ulve. Modstanderne var nemlig af europæisk topklasse, og bl.a. har modstanderne i finalen, LOSC Lille, et anerkendt akademi, der har udviklet flere franske landsholdsspillere gennem tiden. Akademiets største sejr nogensinde - Jamen, det var så fedt at hæve pokalen efter en hård turnering, hvor vi mødte topklassemodstandere. Det er en nærmest ubeskrivelig følelse, og en stor tilfredsstillelse, man står med bagefter. Både på egne vegne, men selvfølgelig også på holdets og klubbens vegne, sagde en træt Mads Pedersen. - Den sejr, vi fik i går, er noget, som vi har kæmpet for, siden vi startede akademiet. Vi har deltaget i mange franske turneringer for i det hele taget at få lov til at deltage i denne turnering, og hver gang har vi skullet bevise vores høje niveau. Det har vi gjort, og derfor fik vi lov at deltage i denne store internationale turnering, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er den største sejr nogensinde på akademiet, fortalte en stolt og begejstret Steinlein. FC Midtjyllands vej til sejren: Gruppespil: FCM U17 – US Saint-Andre: 2 – 0 FCM U17 – CFC Genoa: 0 – 0 Kvartfinale: FCM U17 – OL Marseille: 6 – 5 efter straffespark (1 – 1 efter ordinær kamp) Semfinale: Finale: Deltagere i turneringen: Club Brugge (Belgien), HJK Helsinki (Finland), FC Krylia Sovetov (Rusland), OL Marseille (Frankrig), RC Lens (Frankrig), LOSC Lille (Frankrig), US Saint-Andre (Frankrig), FC Bayern München (Tyskland), CF Valencia (Spanien), CFC Genoa (Italien), Vitoria Guimares (Portugal) og FC Midtjylland (Danmark).
Turneringssejren kom i hus efter flere drabelige opgør. Bl.a. måtte den franske storklub OL Marseille se sig besejret i kvartfinalen efter straffespark og finske HJK Helsinki med ni U-landsholdsspillere i startopstillingen, måtte også kapitulere til et hårdt fightende FCM-mandskab.
Efter straffesparkssejren i finalen var det da også en stolt FCM-anfører, der tirsdag eftermiddag steg ud af bussen i Ikast efter mere end 15 timer i bus.
FCMs akademidirektør Claus Steinlein var da heller ikke til at skyde igennem dagen derpå.
Allerede i weekenden går det i igen løs i den hjemlige U17-liga hvor FC Midtjylland ligger nr. 1 med et forspring på et point ned til Brøndby. De unge ulve har desuden spillet én kamp mindre end de blå-gule fra Vestegnen.
FCM U17 – HJK Helsinki: 1 – 0
FCM U17 – LOSC Lille: 5 – 4 efter straffespark (0 – 0 efter ordinær kamp)