Cheftræneren har fået masser af input på turen med B.S.
Fra fredag aften til lørdag eftermiddag tilbragte spillerne og staben omkring FC Midtjyllands Superligatrup tiden på en skonnert ud for Sønderborg. Arkitekten bag turen var B.S. Christiansen, og cheftrænerens rolle på turen var af den mere observerende karakter. Men efterfølgende var det en meget tilfreds Kuhn, der kunne se tilbage nogle spændende timer på åbent hav.
- Det var en fremragende tur, hvor vi på kort tid lærte meget om hinanden. Vi fik set spillerne i nogle forskellige roller, og det lærer vi meget af. Samtidig var det sundt at komme væk fra det daglige miljø. Det er ofte lettere at få en åben og sund dialog, når vi kommer ud af den vanlige gænge. Når vi sidder ude på havet, bare truppen og staben, er det lettere at få sagt tingene til hinanden, sagde Kuhn og uddybede.
- Ærlighed og respekt er nøgleord for mig, og derfor var det lækkert at opleve den åbenhjertede dialog, der var på turen. Vi fik mange gode inputs til, hvordan vi som trænere kan udvikle os, og vi fik afklaret med spillerne, hvad de forventer af os og omvendt.
Se flere billeder fra turen: HER